Elsker du også at downloade og spille gamle spil?

Det kan være rigtig fedt at spille gamle spil. Spil, som du måske kan huske, fra du var lille, vil for de fleste vække gode minder.

Du sad der foran skærmen og trykkede på knapperne, så de små figurer hoppede op og ned og løb frem og tilbage. Du forsøgte at få så mange point som muligt eller bare komme længere end sidste gang, du sad der foran skærmen med øjnene stift rettet mod figuren, hvis bevægelser du selv styrede ved blot at trykke på forskellige knapper på tastaturet. Det var fedt, når det endelig efter 10. gang lykkedes at komme forbi det der ekstra svære sted i spillet. Du kunne blive helt stolt og måske skynde dig ind og sige det til din mor og far eller bare blære dig overfor kammeraterne i skolen dagen efter.

Det er helt sikkert noget, som mange husker tilbage på med glæde. Det kan derfor være sjovt at prøve nogle af de gamle spil igen, når man er blevet lidt ældre – måske endda blevet voksen.

Det er slet ikke sikkert, at der egentlig er noget ved selve spillet. Grafikken er helt sikkert ikke lige så god som i de nye spil; måske du nærmest ikke kan se, hvad tingene forestiller. Det er sjovt, for når man tænker tilbage på sine gamle computerspil, vil man sikkert tit mindes, at de så fantastiske ud. Der var så mange detaljer – som i dag bare ligner firkanter. Det er en del af charmen.

Det skal dog ikke afholde dig fra at spille de gode gamle spil, for det kan stadig være en god oplevelse, og det kan vække alle de gode minder frem om at sidde der foran skærmen, og ens mor kom ind med en skål med lækkerier (på de gode dage var det slik).

De her gamle spil vil typisk ikke være nogen, du stadig har. De har formentlig ligget på dine forældres gamle computer og er røget ud med computeren, da den skulle skiftes ud en gang for mange år tilbage. Det er formentlig ikke noget, du har tænkt på i mange år, men så pludselig en dag er der nogen, der nævner dit yndlings spil fra den gang, og du får en stor lyst til at prøve det igen, og hvad så? Det er nok heller ikke noget, som dine venner har liggende, og det er måske ikke noget, som du har lyst til at give de store summer for. Fortvivl ej, for det er ikke svært at finde abandonware, og måske er du heldig, at dit yndlingsspil ikke er ret langt væk.

Hvis du vil vide mere om abandonware, kan du læse videre på wikipedia.

Husk sikkerheden når du downloader

Hvis du ikke har spillene i forvejen, vil du tit være nødt til at downloade de gode og gamle spil for at kunne spille dem. Det behøver der heller ikke at være noget i vejen for at gøre, men det kan dog være en god ide lige at være opmærksom på sikkerheden på sin computer.

Hvis sikkerheden ikke er god nok, kan der komme virus og andre små programmer med, når du downloader det ønskede spil. Det er ikke sikkert, at det er et problem, men det kan det potentielt være, og derfor er det noget, du ønsker at forebygge.

Det er ærgerligt og helt vildt irriterende, hvis din nostalgiske oplevelse med et godt og gammelt computerspil ender ud i, at din computer skal til eftersyn for virus og måske endda udskiftes.

Virus på en computer er ikke noget at spøge med. Det kan være en rigtig dårlig oplevelse, som både kan være rigtig tidskrævende, og, hvis det er rigtig træls, kan det betyde, at du mister en masse vigtige filer fra din computer. Det er ikke alle, der husker at lave backup.

Hvis du vil undgå det her bøvl med computervira, og det kan kun anbefales, så få dig et antivirusprogram. Et antivirusprogram kan måske ikke være en fuldstændig garant mod ethvert angreb, men programmet kan gøre en stor forskel. Samtidig skal du selvfølgelig huske at opdatere til den nyeste software. Hvis din computer har de nyeste installationer, vil den også være bedre beskyttet mod computervira.

Det vil altså sige: få dig et antivirusprogram og opdater din computer, så den er helt klar. Hvis du gør det, kan du uden problemer spille løs på dine gamle spil uden at være bekymret for, hvad spillene har med sig, når du henter dem ned på din computer.

Hvis man først har fået lyst til at spille et spil, skal det i hvert fald ikke være frygten for virus, der skal komme i vejen for, om man downloader det. At spille gamle computerspil kan være en god oplevelse, så kom bare i gang – husk bare lige at tage dine forholdsregler, så din computer er helt klar og har den bedste sikkerhed.