Husk antivirus på din computer

Dagligdagen bliver mere og mere digital, og derfor opbevares der flere og flere private filer, informationer og så videre på computeren og online. Af den grund er dine oplysninger altid i fare for hackere, malware, ransomware og andre potentielle cyberangreb og trusler. For at forbygge disse trusler imod dit privatliv, er du nødsaget til at sikre din computer bedst muligt. En af de bedste ting, du kan gøre, når du skal sikre din computer og dine informationer, er at installere et antivirusprogram på den, uanset om der er tale om en Mac eller en almindelig Windows-computer. Her i artiklen finder du vores bedste råd, når du skal vælge et program.


Potentielle trusler

Når du vælger at installere et antivirusprogram, beskytter du dig selv og din computer mod trusler som malware og ransomware. Malware er betegnelsen for en ondsindet skadelig software, mens ransomware er et hackerangreb, der giver adgang til dine filer, billeder og lignende på din computer, hvorefter hele molevitten låses. Ofte vil hackeren bag kræve en løsesum for at åbne op for dine filer igen. Disse trusler er ret seriøse for den private person, lige såvel som de er det for virksomheder og organisationer. Derfor er det vigtigt, at man tager sig nogle forholdsregler og sørger for at installere et antivirusprogram, der kan holde sådanne trusler i skak.

Styr udenom gratisprogrammerne

En tommelfingerregel er at sørge for at styre uden om de gratis løsninger, der er at finde på nettet, når det kommer til antivirusprogrammer. Disse programmer er sjældent særligt gavnlige, og i mange tilfælde gør de faktisk din computer mere udsat, end hvis du var foruden. I stedet for at vælge de gratis programmer, anbefales det, at du bruger lidt penge på et ordentligt program, som er anerkendt af den almene befolkning og eksperterne. Vælg et antivirusprogram igennem din internetudbyder, eller gå efter de kendte som Symantec, F-Secure, BullGuard eller Kaspersky. Med disse er du sikker på, at der rent faktisk bliver gjort en aktiv indsats for at beskytte dig og din data. Du kan aldrig vide dig sikker, hvis du vælger en gratis udgave på nettet, og det er derfor ikke værd at tage chancen.

Hold dine programmer og styresystemer opdateret

Når du har installeret dit antivirusprogram, er det vigtigt, at du sørger for at takke ja til alle de opdateringer, der kommer løbende – også selvom de kommer ofte. Det, at der kommer mange opdateringer til dit antivirusprogram, er kun et tegn på, at du har valgt rigtigt. Opdateringer er nemlig med til at lukke for sikkerhedshuller, og beskyttelsen mod trusler øges hermed. Lad dig derfor ikke irritere af de mange opdateringer, men sæt i stedet pris på, at udbyderen gør noget for at sikre dig og dine private ting og oplysninger.

Samtidig med at du holder dit antivirus opdateret, er det vigtigt, at du holder computerens programmer og styresystemer opdaterede. Disse opdateringer er nemlig sammen med antivirusprogrammet med til at lukke de tidligere omtalte sikkerhedshuller.