Spam

PC-sikkerhed: Spam

Undgå at få fyldt mailboksen op med spam, der reklamerer for underlødige eller falske produkter.

E-mail giver dig mulighed for nemt og hurtigt at kommunikere med andre netbrugere, uanset hvor i verden de befinder sig. Men det er blevet sværere og sværere at kommunikere med e-mail. For inden du finder frem til mailen fra Karsten i København eller Anne i Australien, risikerer du at skulle gennem en masse spam, der reklamerer for forfalskede ure eller potenspiller, som med stor sandsynligvis blot består af kalk.

Problemet med spam er vokset i takt med internettets udbredelse, og i dag sendes der flere mails med spam end legitime mails. Er din mailboks endnu ikke blevet et mål for spammerne, kan du her finde en række gode råd til at undgå, at det sker. Og er du allerede blevet et offer for spam, kan du finde hjælp til at minimere problemet, så du atter bliver herre over din egen mailboks.

Ulovlig spam

I henhold til dansk lov er det ulovligt for erhvervsdrivende at sende uopfordrede elektroniske reklamer. Loven dækker således både mail og SMS. Det kan sjældent betale sig at klage over spam fra udlandet, men skulle en dansk virksomhed komme på vildspor, kan du melde den til Forbrugerombudsmanden.

Men vær opmærksom på, at loven ikke dækker alt det, vi normalt kalder spam. Fx er det fuldt ud lovligt for et politisk parti at udsende reklamer for partiet, eftersom der ikke er tale om kommercielle reklamer. Og har du selv givet lov til, at der må sendes reklamer, fx i forbindelse med et køb hos en virksomhed, er det naturligvis også lovligt. Den slags reklamer skal du afmelde hos afsenderen, og reklamemailene skal da også indeholde en oplysning om, hvordan du framelder dig.

Spambotter høster adresser

Spambotter høster mailadresser på nettets marker

Spammerne benytter mange forskellige metoder til at høste adresser, de kan overdænge med deres spam. Den mest udbredte metode er brugen af automatiserede programmer, også kaldet spambotter, der gennemsøger hjemmesider for at høste mailadresser. Lad derfor være med at bruge din mailadresse på en hjemmeside. Det gælder såvel dine egne hjemmesider, som hvis du deltager i et debatforum. Lad også være med at opgive din adresse til brug i konkurrencer eller lignende på sider, du ikke har tiltro til. Spambotterne kan også høste adresser i nyhedsgrupper og chatrum.

Nu lyder det måske lidt voldsomt, at du ikke kan bruge din mailadresse nogle steder, for så kan dem, du gerne vil høre fra, jo ikke komme i kontakt med dig. Der er heldigvis løsninger, der gør det muligt at bruge din mailadresse, uden mailboksen bliver spammet til døde.

Du kan oprette en gratis mailadresse hos en tjeneste som fx Gmail eller Microsoft Outlook, og så bruge den adresse i et debatforum eller til diverse konkurrencer. Bliver mailadressen voldspammet, opretter du bare en ny adresse, som du så bruger fremover. Sådan en adresse kaldes for en smid væk-adresse. Du kan evt. oprette to smid væk-adresser, så du har én til køb i netbutikker og andre seriøse steder, og én du bruger på chat-, debat- og spil-sider. Din almindelige mailadresse skal du forbeholde til familiemedlemmer, kolleger eller nære venner.

Hvis du har din egen hjemmeside, hvor du gerne vil give de besøgende mulighed for at skrive til dig, kan du prøve at snyde spambotterne. Det mest effektive er at lade være med at lave et link på mailadressen og samtidig forvanske den, så der fx står jens (a) jensen.dk. Det er også muligt at bruge andre tricks, men de er lidt mere risikable. Du kan finde en række tricks på Hjemmesideskolen.

Stop spammen med spamfiltre

Stop spam

Du kan også give pokker i spambotterne, og lade dem høste, hvad de vil. Og så i stedet bruge et spamfilter til at frasortere spam. Det er den metode, jeg selv bruger. Jeg får normalt flere tusinde mails med spam hver dag, men det er typisk kun 5-10 stykker, der slipper gennem spamfiltret, og det er til at leve med.

Du har flere muligheder, når det gælder spamfiltre. Nogle internetudbydere og webhoteller tilbyder spamfiltre, som du kan slå til eller fra ved at logge ind på din webmail. Det gælder fx Danmarks største internetudbyder, TDC. Ved denne metode kommer mailene med spam aldrig frem til din PC, og du slipper dermed også for at skulle bruge din båndbredde til at hente mails, der alligevel skal slettes.

Du kan også bruge specielle programmer, der forsøger at stoppe spam, eller et mailprogram med indbygget spamfilter, se afsnittet Antispamprogrammer.

Bruger du et mailprogram uden indbygget spamfilter, kan du prøve at oprette dine egne filtre, der frasorterer mails ud fra bestemte ord. Men den løsning fungerer ikke optimalt, fordi spammerne konstant forsøger at maskere deres mails, fx med alternative stavninger som V1agra, Vi agra eller [email protected].

Lad være med at ...

åbne en spammail
Nogle spammere benytter en sladrehank-funktion, hvor de kan se, om mailen læses, og hvilken adresse den er sendt til. Åbner du sådan en mail, vil det resultere i mere spam.
svare på en spammail
Spammere benytter normalt falske afsenderadresser, så dit svar sendes til en person, som intet har med mailen at gøre. Skulle en afsenderadresse i en spammail være ægte, vil et svar blot bekræfte, at din adresse virker, så spammeren ved, at han kan sende endnu mere spam til den.
købe noget af en spammer
Dels lever varerne sjældent op til det lovede - det er trods alt personer med lav moral, der udsender spam - og dels vil dit køb være med til at holde liv i spammeren. Hvis ingen køber af spammerne, vil de holde op med at udsende spam.
oplyse din almindelige mailadresse
Din almindelige mailadresse skal forbeholdes familie, kolleger og gode venner. Brug i stedet en smid væk-adresse på debat- og chatsider, nyhedsgrupper og alle andre steder, der forlanger en mailadresse oplyst.

Antispamprogrammer

Antispamprogrammer

Hvis du vil prøve et antispamprogram, så find et, du kan prøve gratis i en periode, så du kan tjekke, hvor godt det virker. Lad være med at købe et program, du ikke kan prøve først. Vær også opmærksom på, om programmet virker sammen med dit mailprogram. Nogle antispamprogrammer er lavet, så de kun virker med bestemte mailprogrammer.

Af antispamprogrammer kan nævnes det danske program Spamfighter, der dog har den ulempe, at det i den gratis version indsætter reklamer i dine mails. Og den slags virker jo lidt selvmodsigende. I købeudgaven kan man slå reklamerne fra. Spamfighter kan bruges sammen med Outlook, Outlook Express, Windows Mail og Thunderbird. De to sidstnævnte har dog allerede indbyggede spamfiltre.

Spamihilator, der er gratis, kan bruges til flere forskellige mailprogrammer, men kan være mere nørdet at bruge.

En række af de store sikkerhedspakker tilbyder også beskyttelse mod spam. Tjek min sammenligning af sikkerhedsprogrammer på Ludvigs Hjørne.

Du kan også bruge et mailprogram med et indbygget spamfilter, fx det gratis program Thunderbird, der er et søsterprogram til browseren Firefox.

Til toppen af siden